Naturen i København har brug for udvikling og plads - ikke afvikling. Derfor er det alvorligt, når Københavns Kommune fortsat ønsker at tage en bid af naturen på Amager Fælled for at erstatte den med beton og boliger.

Når der med Amager Fælled tages en bid af den københavnske natur, står det i stik modsætning til, hvad københavnerne ønsker sig.

I en undersøgelse foretaget af Danmarks Naturfredningsforening ønsker tre ud af fire københavnere, at byggeplanerne på Amager Fælled droppes. Og knap ni ud af ti - nøjagtigt 87 procent - mener, at det har en positiv betydning for deres livskvalitet at have let adgang til naturen.

- Vi kan ikke som Danmarks største grønne NGO sidde stiltiende og se på, at politikerne vil fratage Københavnerne 40 hektar af den i forvejen sparsomme natur i byen, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding om kommunens byggeplaner på Amager Fælled.

Følg sagen om Amager Fælled

Hvordan kan du hjælpe?

Giv en valgfri donation

Støt vores arbejde for natur og biodiversitet i Danmark.