Hold en klimaklog jul med god samvittighed

Der er ikke mange dage til jul. Julen og dagene op til er en magisk tid. Med alt det, der sker i verden, så trænger vi til, at julen 2020 bliver en ekstra god en af slagsen. Når du skal sige glædelig jul i år, hvorfor så ikke gøre det med god smag i munden. Vi hjælper dig med at fejre jul med god samvittighed. Så kan du danse ubekymret rundt om træet og synge: "Glade jul, dejlige jul" den 24. december.

Der skal heldigvis ikke så meget til for at gøre julen mere bæredygtig. Vi guider dig til bæredygtige gave-ideer, bæredygtig gave-indpakning og hvordan du laver en bæredygtig julekalender og pakkekalender.



Juletræer kan også være økologiske

Et juletræ er ikke bare et juletræ. Der er stor forskel på, hvordan de er dyrket. Selvom vi ikke spiser vores juletræer, så er det en god idé at købe økologiske juletræer. De økologiske juletræer er nemlig meget bedre for naturen, fordi de ikke bliver sprøjtet med gift. Ligesom med madvare bør du gå efter et 100 procent øko juletræ. Der er heldigvis flere steder over hele landet, der sælger økologiske juletræer. Bliv klogere på de økologiske juletræer, og hvor og hvorfor du skal vælge det herunder.



Julen er børnenes tid

Forventningens glæde som lyser ud af øjnene. Store oplevelser. Nært samvær. Hygge. Julen er i sandhed børnenes fest. Der er rig mulighed for at kombinere en bæredygtig jul med aktiviteter for børnene. I kan finde meget mere inspiration lige her.

Foto: Thandy Yung

I julen skal der pynt til - og du kan gøre julepynten mere bæredygtig

Der findes tonsvis af julepynt i forretningerne, men du kan sagtens lave julepynt derhjemme, der er mere bæredygtigt end at købe nyt. Brug naturen omkring dig. Genbrug rester fra sidste år. Når frosten kommer, kan du også lave kunstværker i is. Hjemmelavet julepynt er den perfekte familieaktivitet til de kolde og mørke dage i november og december. Vi guider dig her til de bedste former for DIY-julepynt.