Bekymrende fund af sprøjtegift i grundvandsboringer
Miljøministeriets overvågning af natur og vandmiljø i 2020 viser, at der findes sprøjtegift over grænseværdierne i 39% af grundvandsprøverne. 2020 var samtidig et år med ekstraordinært stort iltsvind.Århus Universitet er netop kommet med resultatet af det et Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur for 2020 – også kaldet NOVANA. Herunder indgår også overvågningen af grundvandet fra det nationale grundvandsovervågningssystem.
De nye tal viser, at der i overvågningen af grundvandet blev fundet sprøjtegift i 72,4 procent af de i alt 533 grundvandsovervågningsboringer. Og i 39 procent af boringerne var grænseværdierne for gift, som er på 0,1 mikrogram per liter, overskredet.
Ifølge Walter Brüsch, grundvandsgeolog i Danmarks Naturfredningsforening, så er de nye tal rigtig dårlige nyheder for det danske drikkevand:
- Det er mildest talt urovækkende fund, og det bekræfter os i, at der snart bliver nødt til at komme noget politisk handling i forhold til at beskytte vores grundvand og drikkevand. Den hidtidige praksis med godkendelse af sprøjtemidler har fejlet, og forureningen er nu så udbredt, at der skal væsentlige nye tiltag i brug, siger Walter Brüsch.
Skriv under og vær med til at passe på vores drikkevand.
Danmarks Naturfredningsforening har sammen med vandværksorganisationerne Danva og Danske Vandværker skrevet et brev til statsministeren som udtrykker stor bekymring for fremtidens drikkevand.
Læs mere: Samlet vandsektor: Det haster med at redde drikkevandet
Problemer med svampegift
En del af stigningen skyldes, at man nu måler for nedbrydningsprodukter fra sprøjtegifte, der ikke tidligere er målt for. Det er især stofferne DMS, DPC og MDPC, der kommer fra midler, som ikke længere er tilladt. Der findes dog også stoffer, fra midler som er tilladt. Det drejer sig særligt om stoffet 1,2,4 triazol, der blev fundet i 17,7 procent af moniteringsboringerne.
Læs også: Rekordmange fund af sprøjtegifte i grundvandet
Triazol er et nedbrydningsprodukt fra svampegifte, der anvendes på danske korn-, raps- og kartoffelmarker, og hører til gruppen af såkaldte azol-midler. Azolmidler er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker. Tidligere har forsøg fra DTU med azolmidler vist, hvordan drægtige hunrotter eksponeret for svampemidlerne bl.a. viste tegn på forsterskader og unger med misdannede kønsorganer. Stofferne udvaskes også via dræn til vandløb, hvor de kan have skadelige effekter for naturen og dyrelivet.
Læs mere: Rester af lovlige svampegifte i over halvdelen af nye grundvandsprøver
- Det er meget bekymrende. Der er tale om et giftstof, som nu bliver fundet i store mængder i det danske grundvand, og som samtidig er mistænkt for at være hormonforstyrende for mennesker. Jeg har meget svært ved at se, hvordan det politiske system kan sidde den her nye viden overhørig, særligt fordi stoffet findes i det højtliggende grundvand, der er på vej ned mod drikkevandsmagasinerne, siger Walter Brüsch.
Azolmidler har også den uheldige sideeffekt, at de skaber resistens, så svampeinfektioner hos mennesker i nogle tilfælde ikke længere kan behandles.
Over halvdelen af drikkevandsboringer
Data fra grundvandsovervågningssystemet viser også, at der i 2020 blev påvist rester af sprøjtemidler i 51 procent af de aktive drikkevandsboringer. Og i knap 15 procent af boringerne var grænseværdierne overskredet.
- Vi kan se, at der bliver fundet sprøjtegift i flere og flere af vores aktive drikkevandsboringer, og tallet er stigende. Det betyder, at det bliver sværere og sværere for vandværkerne at levere rent vand til borgerne, og i sidste ende kan det betyde, at man vil være nødt til at fortynde drikkevandet med rent vand eller hvis muligt at rense vandet kemisk. Det er en situation, som vi for alt i verden ikke bør havne i, og der er brug for politisk handling i forhold til at beskytte vores drikkevand, siger Walter Brüsch.
I NOVANA-overvågningen for 2019 blev der fundet sprøjtegiftrester i over 45,3 procent af boringerne, og i over 12,7 procent var grænseværdien overskredet.
Danmarks Naturfredningsforening har selv undersøgt aktive drikkevandsboringer fra de første 8 måneder af 2021. Her viste analyserne, at der blev fundet sprøjtegifte i 63,1 procent af de undersøgte aktive drikkevandsboringer, og at grænseværdien var overskredet i 14,3 procent. Det går med andre ord den forkerte vej, og intet tyder på, at der ikke fremover vil blive fundet ny stoffer som ikke analyseres endnu.
Ekstraordinært iltsvind i 2020
NOVANA-programmet viser også, at der i 2020 var markant mere iltsvind end i 2019. Iltsvind skyldes især for en for store mængde af næringsstoffer i havmiljøet kombineret med gunstige vejrforhold som varme og stillestående vejr.
Udledningen af kvælstof faldt til 57.000 tons – og den klimanormaliserede udledning er opgjort til 51.000 tons – hvilket er markant lavere end i 2019, hvor udledningen blev opgjort til 67.000 tons. Udsvingene kan formegentlig tilskrives de skiftende vejrforhold, da 2019 var et ekstraordinært vådt år med høj udvaskning. Samtidig viser udviklingen fortsat en stigende tendens i markoverskuddet – dvs forskellen mellem tilført og fraført kvælstof i marken.
Ifølge Miljøministeriet skal udledningen nedbringes til 38.300 tons kvælstof pr år, for at leve op til EU's vandrammedirektiv. Et flertal i Folketinget har netop vedtaget en plan, som forpligter Danmark på at leve op til vandrammedirektivet senest i 2027.
NOVANA-programmet kan findes på DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi.
Det rene drikkevand er truet
- Det danske drikkevand er noget helt særligt. Vi kan pumpe vand op fra undergrunden og sende det direkte ud i danskernes vandhaner. Men vores drikkevand er truet.
- De seneste år er der fundet flere og flere rester af gifte i vores grundvand. Og målingerne tyder på, at 2021 slår alle rekorder.
- Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til et forbud mod brug af sprøjtegift på de særligt sårbare områder, hvor drikkevandet dannes.
