Økologi

Økologi giver mere plads til naturen

Økologisk landbrug levner mere plads til naturen end konventionelt landbrug. Det skyldes bl.a., at økologiske landbrug ikke anvender sprøjtegift og pesticider.

Sprøjtegifte kan påvirke de vilde og blomstrende planter langs marker negativt - og så er der mindre mad og færre levesteder til insekterne. Sprøjtegift kan påvirke den vilde flora selv ved lave koncentrationer. Når der sprøjtes i foråret, kan de vilde planter, der blomstrer i august, have færre blomster og mindre frøsætning.

Økologi giver også plads til andre afgrøder. Generelt er der f.eks. mere græs og mindre korn i det økologiske landbrug.

Økologiske marker drives generelt også mere ekstensivt modsat intensivt. Den mere ekstensive dyrkning betyder, at der er mere plads til naturen.

Økologi belaster ikke vandmiljøet med sprøjtegift

Da der ikke bruges sprøjtegifte i det økologiske landbrug, er økologien et bedre alternativ for vores grundvand og drikkevand samt vandmiljøet i naturen i form af eksempelvis vandløb, søer og åer.

Økologisk landbrug bidrager også med færre nærringsstoffer såsom kvælstof og fosfor til naturen.

Økologi er lidt bedre for klimaet, men har et uindviet potentiale

Hvis vi ser på det økologiske landbrug kontra det konventionelle landbrug med klima-brillerne på, så har det længe været omdiskuteret, hvorvidt det ene eller andet landbrug gav mest føde pr hektar. Det er en vigtig diskussion, fordi landbruget generelt (uanset om det er økologisk eller konventionelt) tager plads fra naturen. Og naturen er langt bedre for vores klima end landbrugsarealer.

Undersøgelser viser, at der produceres lige meget mad pr hektar i det økologiske og konventionelle landbrug, fordi flere økologer producerer mad direkte til mennesker i modsætning til korn, der alene produceres for at give føde til dyrene.

Derudover er det en fordel for det økologiske landbrug ift. klimaet, at man her har mere græs og mindre korn - netop fordi, der ikke produceres så meget korn til dyrefoder, som man gør i det konventionelle landbrug.

Græs har i øvrigt et rodnet, der dels holder bedre på nærringsstofferne, men som også holder på kulstof.

Økologiens udfordringer

Selvom økologiske teknologier og metoder udvikler sig hurtigt, er der stadig uløste problemer. Derfor skal der stærkere fokus på forskning og udvikling af økologiske produktionsmetoder - også så de kan skåne natur og klima i endnu højere grad.

Udbyttet fra økologiske marker er lavere, og derfor lægger økologisk landbrug beslag på et større areal for at opnår samme udbytte, som det konventionelle. Det er i princippet dårligere for klimaet, og derfor skal økologisk landbrug arbejde på at forbedre udbyttet.

Undersøgelser viser, at der er 30 procent mere biodiversitet på de økologiske arealer versus de konventionelle. Dvs. at der er flere dyr og planter - både målt i antal og variationer. Men problemet er, at det ikke er de sjældne, truede arter, men typisk mere almindelige arter.

Ifølge den seneste rødliste, så er især biodiversiteten i det åbne land truet. Så det er altså ikke ligegyldigt, hvad der foregår ude på markarealerne, og om der her er mere eller mindre plads til naturen.

En måde at imødekomme udfordringen på kan være at indføre nye metoder, der gør det mindre nødvendigt at pløje markerne. Når markerne pløjes forstyrres insektlivet i marken. Derfor bør økologerne røre jorden lidt mindre.