11 gange danskerne gjorde en forskel for natur og klima

Det betyder ikke noget, om vi som almindelige mennesker kører på cykel i stedet for bil, spiser økologisk eller planter træer. Sådan lyder det nogle gange i valgkampens mange debatter, som heldigvis har handlet meget om det grønne.

Og ja, den akutte klima- og biodiversitetskrise har brug for opmærksomhed fra både politikere, internationale organer og industrien.

Men der findes SÅ mange eksempler på, at det enkelte menneske rykker noget. Især når vi går sammen om det. Læs her et lille udpluk af de gange, vi i løbet af det seneste år kunne fejre, når mennesket gjorde en forskel for naturen.

1. Klimalov: 66.000 danskere skrev under – og nu kommer den

Det var en glædens dag, da 66.000 danskere afleverede et forslag til en klimalov til Folketinget. Forslaget var udarbejdet af 11 grønne organisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening, og borgerne skrev under på på borgerforslag.dk.

Det endte med, at Folketinget behandlede klimalovsforslaget, og nu har regeringen sagt, at der skal udarbejdes en klimalov efter Folketingsvalget. Flere af partierne i Folketinget ville gerne have udarbejdet loven allerede nu.

2. Rent drikkevand: 27.000 borgere skrev under på rent drikkevand

Danmark har store problemer med sprøjtegift i drikkevandet. Det er blevet tydeligt efter de seneste års mange fund: Over 3.000 gange er der fundet sprøjtegift i drikkevandet de seneste fem år, viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen.

Derfor lancerede Danmarks Naturfredningsforening i september en kampagne, der skulle sikre rent drikkevand nu og i fremtiden. I løbet af kampagnen 'Rent Drikkevand, tak!' har over 27.000 danskere skrevet under på, at de ønsker et forbud mod sprøjtegift dér, hvor grundvandet dannes og pumpes op.

Fredag den 9. november overrakte præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, en flaskepost med underskrifterne til miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

3. Politikerne lyttede og lavede aftale om bedre beskyttelse af drikkevandet

Det var en glædelig nyhed, da Folketinget i januar indgik en aftale om at beskytte vores drikkevand mod sprøjtegift. Først og fremmest betyder det, at kommunerne får indtil 2022 til at finde lokale løsninger med deres landmænd om at stoppe med at bruge sprøjtegifte i de såkaldt boringsnære beskyttelsesområder.

- Den seneste tids mange fund af pesticider i drikkevandet har bekymret mig og de øvrige partier i aftalekredsen. Jeg er glad for, at vi står sammen om at beskytte drikkevandet og forbedre beskyttelsen af en af de mest værdifulde ressourcer, vi overhovedet har. Jeg er særligt glad for, at det skal være slut med at sprøjte nær drikkevandsboringer, og at vi nu får undersøgt grundvandet for langt flere stoffer, sagde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i nyheden.

4) Kommunerne erklærer sig fri for sprøjtegift

Furesø Kommune var den første kommune, der tilmeldte hele sit areal til Giftfri Have-initiativet, der forener haveejere, der ikke bruger sprøjtegift i deres private haver. Men nu er kommunerne begyndt at tilmelde sig en efter en.

Nu er hele fire kommuner tilmeldt: Furesø, Aalborg, Albertslund og Vordingborg kommuner.

Det er i alt 53,3 millioner giftfrie kvadratmeter!

Bliv medlem og vær med til at skabe resultater for den danske natur og for klimaet

5) Folketinget stemte NEJ til at fratage Danmarks Naturfredningsforening retten til at foreslå fredninger

I januar var der gode nyheder for den danske natur. For alle partier i Folketinget – på nær Dansk Folkeparti - stemte nemlig nej til det meget omdiskuterede beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at fratage Danmarks Naturfredningsforening retten til at foreslå fredninger.

Forslaget ville have betydet, at fredningsforslag i fremtiden kun kunne rejses sammen med stat eller kommune. Og da disse sjældent har en selvstændig interesse i at rejse fredninger, var forslaget et effektivt opgør med naturfredning i Danmark.

Derfor forsøgte Danmarks Naturfredningsforening at forsvare fredningerne i Danmark – hvilket betød, at næsten 40.000 skrev under på et nej til at forringe naturbeskyttelsen, og søndag den 20. januar var der 40 steder i landet demonstrationer imod forslaget.

Danmarks Naturfredningsforening har siden 1937 haft ret til at foreslå et naturområde fredet. Derudover kan kommuner og Miljøministeriet rejse fredningssager. Det er de lokale fredningsnævn, der beslutter, om området skal fredes. I en Gallup-undersøgelse fra 2018 svarer otte ud af ti, at de er enige eller overvejende enige i, at der fortsat er behov for at frede natur i Danmark.

6. Landbruget og Danmarks Naturfredningsforening laver unik aftale om mere natur

Både statsministeren, mange politikere og organisationer jublede, da landbrugets og naturen største organisationer fremlagde et fælles udspil for at gøre landbruget mere naturvenligt.

Det var i februar, at Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer gik sammen i et opsigtsvækkende samarbejde, som både kan sikre markante klimareduktioner på omkring 10 procent af landbrugets udledning af klimagasser, hjælpe landbrugserhvervet og etablere flere og sammenhængende naturområder igennem omlægning eller udtagning af et areal på to gange Falsters størrelse.

Et af hovedpunkterne i aftalen er en storstilet prioritering af multifunktionel jordfordeling, kan sikre udtagning eller ekstensivering af landbrugsdriften op imod 100.000 hektar landbrugsjord. Det svarer til et areal på 2 gange Falsters størrelse.

Læs mere om Fælles Løsninger for Natur og Landbrug

7. Affaldsindsamlingen: Rekordmange befriede naturen for affald

Søndag den 31. marts blev der ryddet gevaldigt op i den danske natur. Titusindvis af frivillige borgere var nemlig rykket ud i det friske forårsvejr for at samle cigaretskod, dåser og andet affald i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling.

Her havde foreninger, privatpersoner, virksomheder og kommuner i hele landet arrangeret op mod 1200 lokale indsamlinger - det højeste antal nogensinde. Søndag blev hermed kulminationen på en uge, hvor rekordmange børn i forvejen havde samlet affald ind sammen med deres skoler og institutioner.

I alt deltog over 200.000 børn og voksne deltaget i årets affaldsindsamling, vurderer Danmarks Naturfredningsforening.
Se her, hvor mange der samlede affald i din kommune.

8. Professor beviste, at DIN have gør en forskel: Suger enorme mængder CO2

Det er helt okay at bruge dine sommereftermiddage tilbagelænet i skyggen med en kop kaffe. Professor Per Gundersen fra Københavns Universitet har nemlig vist, at jo vildere en have, jo bedre er den for klimaet.

For 27 år siden satte han sig for at lade dele af sin have stå stort set urørt. Træer og buske har fået mere plads, og græsplænen er blevet mindre. Al hækafklip bliver liggende i haven, og da et træ væltede i en storm, lod han stammen være, indtil den gik i et med jorden. Her mange år efter har han sammen med en studerende regnet sig frem til, at haven har lagret 6,5 ton CO2 mere, end hvis den havde været en almindelig græsplænehave.

Så værsgo at lade havesaksen ligge!

9. Ildsjæle redder hasselmusen

Der findes masser af ildsjæle i Danmark, der gør alt hvad de kan for at redde vores truede arter. En af dem er Michael Daugård. Han og flere andre frivillige er nemlig gået sammen i Sorø for at kontrollere og bevare bestanden af hasselmus, som nu kun findes få steder i Danmark. Holdet har sat 175 redekasser op til musene og registrerer løbende antallet af museunger. Heldigvis har de oplevet en fremgang i antallet!

10. Hele Danmarks ungdom strejkede for klimaet

Fredag den 15. marts gik børn og unge fra over 40 lande på gaderne for at sige fra over for de voksne, der ikke hører dem. 3500 børn og unge var samlet foran Christiansborg fredag den 15. marts for med én fælles stemme sige, at det folketinget gør, for at stoppe klimaforandringerne, ikke er godt nok.

Succesen gentog sig den 25. maj til Folkets Klimamarch i 12 forskellige danske byer, og op mod 40.000 var til stede ved Christiansborg i København. Her kom klimaktivisten Greta Thunberg på besøg, og sammen fik vi brølet til politikerne om at tage klimakrisen mere alvorligt.

11. Frøposer udsolgt! Haveejere vil redde biodiversiteten

Interessen for at anlægge vildeng har været enorm både hos haveejere og boligforeninger, siden Danmarks Naturfredningsforening og Coop lancerede nye frøposer til vildeng i april. De fleste af de 10.000 frøposer blev revet væk allerede i løbet af de første par uger.

Det er gode nyheder for de hårdt pressede sommerfugle, for det betyder, at de snart får mere mad og flere levesteder.

Hvis du ikke har fået fingrene i en af frøposerne til vildeng, så fortvivl ej. Her får du en liste over planter, som sommerfuglene elsker.

Bonus-nyhed: Mens giftsalget stiger for landbruget, viser havejerne vejen frem, for private køber nemlig mindre og mindre gift!