Præsidenten om året der gik

Skagens Gren, Råbjerg Mile, Lille Vildmose, Vestamager, Fosdalen og Svinkløv, Man-demarke Bakker, Møns klint er blandt de mange naturperler der er sikret - til os, til vores børn og til dem der kommer efter. For når natur er fredet betyder det at den er beskyttet. I dag, i morgen og i al fremtid.

Dansk Folkeparti ville udhule fredninger

Dansk Folkeparti satte sig i spidsen for et voldsomt forsøg på at udhule fredningsinstrumentet. En udhuling der vil forhindre fremtidens fredninger. Men som vi har gjort det flere gange før, viste vi, hvilke kolossale kræfter, vi kan mobilisere, når vi oplever angreb på den natur, vi er sat i verden for at beskytte.

Og det lykkedes. Den 24. januar afviste samtlige af folketingets partier DF’s beslutningsforslag.

Og vi fortsætter vores arbejde for nye vigtige fredninger

Fredninger, der skal beskytte naturen. Der skal sikre levesteder til de arter, vi deler denne verden med. Der skal sikre, at vores børn og børnebørn også har enestående natur og landskaber at besøge og opleve.

Vi har rejst to fredningssager siden sidst. En i Hjørring Kommune, hvor vi blandt andet vil beskytte et enestående landskab med nordatlantisk klithede foran Tversted by. Og en for Esrum Søs omgivelser sammen med Hillerød Kommune. Det handler om en modernisering af flere gamle utidssvarende fredninger.

Men fredningsinstrumentet i sig selv, er altid tidssvarende. Til enhver tid. Til alle tider. Det skal vi huske hinanden på.

For selvom Dansk Folkeparti med deres angreb formentlig har sikret at diskussionen om vores ret til at foreslå nye fredninger er forstummet for en tid, så er fredningsinstrumentet fortsat under angreb.

Det så vi sidste måned, da Folketinget valgte at affrede tre områder i København fordi naturen skulle sælges så kommunen kunne tjene penge.

Og ja, det var det, der skete. I Danmark, et af verdens rigeste lande, og som samtidig er et af de lande i verden der er fattigst på natur. Hvor vi mister arter i foruroligende hast. Hvor vi har en indlysende pligt til at beskytte levestederne for de arter, der er ved at forsvinde - ja så vil politikere sælge ud af vores beskyttede natur med argumentet om, at det er helt nødvendigt, fordi der skal tjenes penge.

Det er fuldstændig afsindigt. Og det fortæller os desværre, at vi ikke kan hvile på laurbærerne – at der fortsat skal kæmpes.

Jeg synes, at vi skal tillade os at glæde os over, at vi vandt den store kamp og også i fremtiden kan foreslå fredninger af naturen i Danmark.

Men vi må aldrig glemme, at kampen for vores natur er benhård og mere aktuel end nogensinde og vi må se i øjnene, at vi ofte er oppe mod stærke kræfter og meget store økonomiske interesser.

Og det er præcist det, vi nu beder om.

Jeg har den dybeste forståelse, hvis et par DN’er fik morgenkaffen galt i halsen, da jeg tonede frem skulder ved skulder med den tidligere ”arvefjende” fra Landbrug & Fødevarer. Der var imidlertid et formål med galskaben. Nemlig, at I har vedtaget, at vi i år skal arbejde for en jordreform, der giver naturen mere plads.

Og jeg må bare sige, at det kan kun lykkes, hvis vi får landbruget med på idéen.

Derfor har vi lavet et fælles udspil med Landbrug & Fødevarer, hvor vi foreslår en omfattende jordfordeling, der skal give plads til 100.000 hektar ny natur. Forslaget handler om, at en ny jordfond skal opkøbe landbrugsjord. Allerhelst en stor del af den lavtliggende landbrugsjord. Den, der også bidrager massivt til klima-belastningen og kvælstofudledningen.

De opkøbte jorder skal bringes i spil i en større byttehandel, hvor vi får samlet land-mændenes jorde bedre samtidig med at lavbundsjorder og ådale tages ud af drift og omdannes til natur.

Udspillet vil betyde mere natur og mindre landbrugsareal.

Udspillet kan give natur ekstra plads i størrelsen to gange Falsters størrelse.

Og lad mig understrege: Naturen har så hårdt brug for mere plads.

Samtidig sikrer udspillet en bedre beskyttelse af vores ammoniakfølsomme natur. Og det er vigtigt! Vi er nødt til at beskytte den natur, vi har, mod de nuværende massive udledninger af næringsstoffer. Og det vil i højere grad ske, hvis vores udspil gennemføres.

Og virkeligheden er at det rykker noget politisk når vi går sammen med landbruget. Og vores forslag om en jordreform der skal give naturen et tiltrængt løft har fået rigtig god politisk modtagelse både fra vores nuværende statsminister og oppositionsleder Mette Frederiksen.

Vi skal give plads til den natur, der ikke har noget formål for os mennesker, men som alene har det formål at være levested for skovperlemorsommerfugl, mosetroldurt, sort skovsmælder, engblåfugl, enghumle og engtroldurt, moseperlemorsommerfugl og moserandøje.

Og når vi arbejder for det her. For helhjertet at disponere areal alene med det formål, at naturen kan trives, så starter vi et opgør med noget, der er meget, meget grundlæggende for vores samfund, vores økonomi og vores kultur. Nem-lig den nyttetænkning, der gennemsyrer vores forhold til naturen. Den ageren og forvaltning af vores omgivelser der stammer fra en forestilling om, at vi er verdens hersker og alt andet er sat i verden for vores nytte.

Hverken nyttetænkningen eller den konstante snæversynede økonomiske tænkning hører hjemme i en tid, hvor vi har en ekstrem alvorlig biodiversitetskrise.

Hvor vi har overudnyttet og forurenet, så vi står i en historisk masseudryddelse af arter og vi er ved at bringe klimaet helt ud af balance. Her er tiden i stedet inde til at finde ydmygheden frem. At genfinde kærligheden og den barnlige begejstring over naturens mangfoldighed og vildskab.

Vi skal tage tiden til at drage ud i naturen. Lægge os i en græseng, lytte til de vilde biers summen, kigge op i himlen og der genfinde ydmygheden over vores plads i verden. Fordi vi midt i naturens ukontrollerede storslåethed for alvor vil mærke, at vi er en del af noget større.

Læs også: Ny forskning: Verdens insekter er truede

Jeg er fuldstændig overbevist om, at nøglen til at løse de globale kriser, vi står over-for, ligger dybt inde i os selv. Og den starter med at genfinde kærligheden og begejstringen til netop det unyttige.

Vi har startet debatten. Vi har påbegyndt arbejdet med at få en række af de store statslige arealer til helhjertet at være disponeret til naturen. At vi - alle de steder, det er muligt - lader naturen være natur uden vores indblanding.

Debatten har vakt opsigt og en del politisk opmærksomhed. Og har indtil videre givet det meget konkrete resultat, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har bedt om et servicetjek af statens naturpleje, der skal munde ud i en ny strategi og forhåbentlig nye rammer for naturstyrelsens arbejde på statens arealer.

Jeg vil gerne understrege, at vi udmærket ved, at det er Finansministeriet, der ud-stikker rammerne for Naturstyrelsen her. Og at Naturstyrelsen på rigtigt mange måder gør alt, hvad muligt er, indenfor de rammer.

Så nu arbejder vi videre og gerne sammen med styrelsen om et paradigmeskifte i den danske naturforvaltning. Hvis vi skal løse biodiversitetskrisen er vi nødt til at give naturen plads for naturens egen skyld. Og det kræver, at staten – at fællesskabet - går foran og påtager sig et ansvar.

Kan vi ikke give naturen plads på vores egne arealer, hvordan kan vi så bede andre om det?

Og vi skal kæmpe for det her. For lykkes det, så får vi ikke alene mere natur og større sammenhængende naturarealer.

Med udspillet rammer vi også lige ned i en politisk akilleshæl: Klimabelastningen fra det dyrkede land.

Ingen har politisk rigtigt turde tage fat i det i Danmark så mægtige landbrug. Nu har vi gjort det – sammen med landbruget. For med det fælles udspil opnår vi en betydelig CO2 reduktion. Ved at omlægge de landbrugsjorder vi sigter mod og give arealerne tilbage til naturen vil landbrugssektorens klimabelastning reduceres med omkring 10 procent.

Vi arbejder videre – meget foregår på de indre linjer med politiske drøftelser på Christiansborg. Ved at søge samarbejdet placerer vi os helt inde ved det politiske forhandlingsbord. Det er altså virkeligt svært at afvise os, når vi sammen med en tidligere modstander bærer løsninger ind på ministerbordene.

Det er en model, vi generelt bør arbejde for. Vi bør søge samarbejde ikke alene med landbruget, men også andre dele af erhvervslivet – det kan være med fiskeriet, med kommunerne, med forsyningssektoren. Analysen er helt enkelt, at lykkes det ikke at få resultater, så udstiller det alene den virkelige politiske vilje.

Men lykkes vi, så har vi i den grad sikret hele Danmark en vindersag.

For det her er et udspil der kan SÅ meget. Det skal vi sikre bliver til virkelighed.

Heldigvis viser flere målinger at klimaet ligger allerøverst når vi skal vurdere hvilke opgaver der er vigtigst at få løst. Det gælder også for det kommende folketingsvalg.

Vi vil se politisk handling nu.

For vi ved alle, at tiden for handling er ved et rinde ud. At der er nedtælling. At vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved klimakrisen.

Vi ved, at skal vi lykkes med at holde de globale drivhusgasudledninger under de kritiske 1,5 grader, der skal forhindre at uoverskuelige selvforstærkende mekanismer sættes i gang, så skal vi halvere de globale CO2 udledninger senest i 2030.

Og vi er ikke en gang i nærheden af at gå i den rigtige retning. Tværtimod viser nye tal, at CO2-udslippet steg til historisk højdepunkt i 2018. Vi når kun klimamålene, hvis vi frem mod 2030 formår at trække CO2 ud af atmosfæren og binde det i træer og jordbund. Hvis vi formår at gå baglæns. At trække vores forurening af atmosfæren tilbage.

Der diskuteres meget, hvordan det skal ske. Der tales vidt og bredt om fantasifulde tekniske løsninger. Om det, der kaldes carbon capture and storage – geniale teknologier, der skal trække CO2 ud af luften og pumpe den ned i undergrunden igen. Teknologier - der er så geniale, at de endnu overhovedet ikke findes.

Lige bortset fra, at den mest geniale opfindelse til at binde kulstof har været opfundet i millioner af år. Og den hedder et træ.

Med dette projekt bidrager vi til at efterleve anbefalingerne fra FN’s Klimapanel, der understreger, at ny skov er en helt, helt central del af klimaløsningen.

For hver indsamlede 20 kr. plantes ét træ i Danmark. Derudover går en del af midlerne til at udlægge urørt skov i Danmark – hvilket også gavner klimaet - og til at bevare rydningstruet skov i udlandet.

Der er lige nu et enormt engagement i befolkningen og en enorm lyst til selv at gøre noget. Det engagement skal vi gribe og vi skal omsætte det til handling, forandring og politisk pres.

Klimalov

Det var det, vi gjorde, da vi i en enestående front med Greenpeace over Mellemfolkeligt Samvirke til 92-gruppen, Care og Verdens Skove fremsatte et borgerforslag om en klimalov. Et forslag næsten 70.000 borgere i vinter underskrev.

Sjældent har et borgerforslag fået så mange underskrifter, så hurtigt. Den blæst var vi med til at skabe og politikerne fra begge sider af salen stormede til med løfter om en ny ambitiøs og bindende klimalov. Også regeringen vil gennemføre en klimalov. De vil dog lige vente til efter et valg.

Men vi holder dem alle oppe på løfterne.

Det folketingsvalg, vi nu går mod, er vores generations vigtigste og aldrig har der været et større behov for at holde politikerne oppe på deres klimaløfter. Og jeg tør godt love at vi ikke lader dem glemme et eneste ord.

Derfor skal vi øge presset. Vi skal være befolkningens talerør og vise, at det her er alvor. Vi skal samarbejde med alle de andre folkelige initiativer og grønne organisationer. Vi skal hamre kampagner afsted og vi skal være platform for de mange klimaaktivister, der heldigvis pibler frem disse år.

Vi går nu selv i gang med at uddanne klimaagenter, der kan bære aktivismen ud i alle afkroge af landet.

Klimakommuner

For vi venter vi ikke på Christiansborg – vi er for længst i arbejdstøjet.

Gennem 12 år har vores klimakommuner stille og roligt leveret. Samlet set har de reduceret med mere 410.000 ton CO2- -Det er mere end dobbelt op på de lovede to procent årligt. Uden DN på banen er det usikkert om kommunerne dels ville opgøre og offentliggøre deres udledning, dels fortsat ville lave målrettede reduktioner.

Vores klimakommuner har altså været et vellykket projekt, men nu skal vi videre. I det kommende år skal vi se nærmere på, hvordan vi udvikler klimakommune-konceptet endnu mere.

Læs mere om klimakommuner her

Vi overrakte dem til miljøministeren – sammen med en flot kasket. Begge dele gjorde indtryk. Så stort indtryk, at der kort tid efter landede en bred politisk aftale om at forbyde brug af sprøjtegifte i de særligt sårbare områder omkring drikkevandsboringer – de såkaldte BNBO’er.

Det her har vi arbejdet for i mange, mange år. Og der er rigtig stor grund til at glæde sig over at det endelig er lykkedes at få en stærkere beskyttelse af vores drikkevand.

BNBOerne skal i løbet af de kommende tre år udlægges over hele Danmark og miljøministeren har netop bedt kommunerne om at sætte fart på.

Jeg vil også gerne opfordre jer til at skubbe på, hvor I kan i kommunerne, så vi hurtigst muligt får forbudt sprøjtegifte der hvor drikkevandet hentes op.

Selvom vi skal glæde os over et vigtigt resultat vi har arbejdet benhårdt for at opnå, kan denne sejr ikke stå alene – nu venter kampen om at sikre grundvand og drikke-vand mod sprøjtegifte i de områder, hvor det drikkevandet dannes.

Vores rene vand er med en hjertesag for os og vi fortsætter selvfølgelig kampen for den stærkest mulige beskyttelse af den dyrebare naturressource. Og vi har en enorm opbakning til vores sag.

Det kan vi bla mærke med opbakningen til vores kampagne om de giftfrie haver. Den er nu et fællesskab med over 16.000 medlemmer.

Fællesskabet dækker alt fra parcelhushaver og kolonihaver til haver på landet og ved sommerhuset.

Derudover har flere vandforsyninger, virksomheder og de første to kommuner – Furesø og Aalborg - meldt sig ind og registreret alle deres kommunale arealer som giftfrie.

Læs mere: Furesø er Danmarks første officielle giftfri kommune

Her får I en stor opgave. Jeres lokalkendskab og den erfaring, der er i afdelingerne, vil være guld værd, når Naturfamilier skal udbredes over hele landet. Afdelingerne kan for eksempel gøre børnefamilier opmærksomme på den lokale Naturfamiliegruppe eller tage initiativ til en ny gruppe eller en natur for at udforske et vandhul, lede efter spor fra grævlingen eller opleve de første fugletræk om foråret.

Læs mere om Naturfamilier her

I er jo i fuld gang. Alene de mange mange ture, I arrangerer hvert år er med til at skabe den begejstring, der gør, at man også vil beskytte sin natur.

Det vil man fordi, man har oplevet den. Man har oplevet magien og det fantastiske naturen har at byde på.

I tager danskerne med ud i naturen. Vi lærer at elske duften af sommerens blomster der lige er sprunget ud, at se forårsskoven folde sig ud og blive grøn, eller opleve glæden ved at lære, hvordan biodiversiteten pludselig får plads, hvis vi tager motorsaven ud af skoven.

Det er præcist, hvad f.eks., DN Kolding inviterer til. En skovtur og en fortælling om, hvad det indebærer, når Sønder Stenderup skoven om lidt lægges urørt. DN Rødovre har i denne weekend inviteret borgerne med ud for at se fårene blive sluppet løs på Vestvolden.

Og om et øjeblik skal den lokale afdeling herovre også på skovtur for at finde ramsløg og senere for at svinge leen. Det er jo essensen af at skabe naturbegejstring.

1000 gange har I inviteret folk med ud i naturen i 2018.

Det er så god naturformidling. Men jeg vil også opfordre jer til, at tænke over, hvordan vi kan lave arrangementer, der også rammer de tusindvis af unge og yngre, der er meget optaget af klimaforandringerne.

Overalt i Danmark er der så meget brug for jer. Og jeg ved, at der er rigtigt travlt. Jeg ved, at I mange steder stadig kæmper med, at naturen presses langs kysterne. Den kamp skal vi blive ved med at kæmpe. Lokalt og politisk. Vi skal gøre det meget tydeligt, at den danske kystnatur er noget af det, der gør Danmark allermest fantastisk både for os selv og vores gæster.

Der er masser af sager lokalt. Vi har påklaget lidt mere sidste år, men det er altså kun omkring 1 procent af alle de sager, vi modtager.

Vi tog heldigvis sagen fra Ans, hvor folkene bag en festival fik ryddet og flishakket en beskyttet mose, og efterfølgende fik kommunens lovliggørelse. Vi sagde stop og nu skal mosen genoprettes.

I Skive ville en lodsejer grave et dræn ned gennem en natureng med masser af engkabbelejer, troldurt og tormentil. Kommunen gav lov, DN påklagede og vi - eller rettere naturen - vandt.

Jeg synes, det er vigtigt at sige, at klager ikke er et mål i sig selv, men det, at vi gør brug af klageretten, er med til at holde myndighederne på tæerne.

Og det er med til at sikre, at hensynet til naturen kan blive centralt, når myndighederne bruger klagenævnets afgørelser i det lovfortolkende arbejde.

Det er med til at give naturen en stemme. Så det altså et virkeligt vigtigt arbejde.

Jeg ved også, at I i afdelingerne i stigende grad arbejder med placering af vindmøller, biogas, elnet og solcellemarker. Vi står reelt i konkrete dilemmaer, fordi hensynet til den grønne omstilling nogle gange kan støde sammen med hensynet til uspoleret natur og landskabelige værdier. Vi skal åbent anerkende dilemmaerne og anerkende at der ikke er lette løsninger.

For vi er naturligvis for den grønne omstilling, men det skal foregå sådan, at nye anlæg ikke skader naturen og vores oplevelser.

Vi arbejder derfor for en national plan for opstillingen af disse anlæg, så de generere danskerne og naturen mindst muligt.

Som I husker, lykkedes det sidste år at få regeringen til at udpege nye 30.000 ha. Natura 2000 som erstatning for dem, de tog ud af beskyttelsen.

Det er i høj grad vigtige naturtyper, som nu indgår i habitatområder der blev taget ind. Men vi slipper ikke sagen her. Tværtimod. Vi kæmper fortsat for at stoppe udtagningen og få de 30.000 ha tilbage i beskyttelsen.

Vi har her i marts haft møde med EU og præsenteret vores vurdering af sagen med tryk på, at det er vigtige områder for fuglene. Og her ved jeg, at sekretariatet blandt andet har fået virkelig god foto-dokumentation fra flere af jer.

Lad mig sige det klart: Her vil vi have både i pose og sæk: Der skal ikke tages noget ud af fuglebeskyttelsesområderne. Og de ny udpegninger af habitatområder skal fastholdes.

Det er ikke kun Natura 2000 regeringen har forsøgt at beskære. Man er også i gang med vandløbene.

Her har vi en kæmpe opgave! Vi skal kæmpe for hvert eneste vandløb, som man vil tage ud af vandmiljøplanerne. Fordi det især er i mange af de små vandløb, at grundlaget for vandløbets liv findes.

Det er her, fiskene gyder, og det er her, at de små fisk vokser op bag sten, planter og under brinker. Det er decideret dumt og fuldstændig uacceptabelt at ofre vores natur her.

Senest bevist ved, at Danmark nu forsøger at udsætte målet om et godt vandmiljø. Vi kan ikke nå det, hedder det. ”Tidsmæssige, naturgivne, praktiske og økonomiske udfordringer”, lyder årsagen fra regeringen.

Her er et andet bud på årsagen: sløseri og fodslæberi, når det kom til den del af politikken, der ikke bare skulle dele gaver ud til landbruget, men også skulle passe på naturen, toppet af en uduelig landbrugspakke, der kun kunne slippe igennem ved manipulation og snyderi med regnemodeller og miljøregnskaber.

Så nej. Vi kan ikke og vi vil ikke acceptere en udsættelse af de mål og forpligtelser der skal gavne vores natur.

Der står vi ikke alene. Europas NGOere har samlet imponerende 350.000 underskrifter i EU-landene for at sikre, at EU ikke slækker på beskyttelsen, men derimod styrker implementeringen af vandrammedirektivet. Vi følger op efter det kommen-de valg til europaparlamentet.

Vi har en pligt til at beskytte vores enestående blå planet. De store oceaner har brug for det. Havene omkring Danmark har brug for det. Både over, såvel som under havoverfladen er der en stor og forbløffende natur, som vi meget sjældent ser eller taler om.

Store skove af tang og ålegræs, torsk, makreller og marsvin. Suler, måger og mallemukker.

Regeringen har netop udarbejdet en ny indsatsplan ud for havet. Desværre er det ren tomgang. Blottet for ambition, for handling og forpligtende mål. Derfor er jeg glad for at kunne fortælle, at vi i DN opruster på havmiljøet.

Vi er midt i processen med at ansætte tre nye medarbejdere fordi, vi de næste tre år vil sætte ekstra fokus på havets natur - politisk såvel som hos befolkningen. Jeg er pavestolt af, at VELUX valgte os som modtagere af otte millioner kroner til at styrke vores arbejde for havnaturen. Det er så flot!

Læs mere: Danmarks Naturfredningsforening opruster i kampen for hav-natur

Problemet for havet er både forurening med kvælstof, men også plastik er en af vor tids største miljøproblemer. Derfor står plastik også højt på vores dagsorden, og vi kæmper for politiske tiltag, der kan få plast væk fra naturen.

Mallemukker - en lille udgave af den imponerende albatros fra de store verdenshave. Om sommeren kan der være op mod 300.000 mallemukker i den danske del af Nordsøen og de kan blæse henover Danmark, hvis stormen tager dem. Desværre viser det sig, at op mod 95 procent af dem har plast i maven.

95 procent - det er så bekymrende.

Vores vedvarende pres og fokus har været med til at sikre, at der i 2018 kom en plasthandlingsplan, og at der i januar 2019 blev indgået et politisk samarbejde, hvor de første skridt bliver taget for at forebygge at plastik ender i naturen.

Vi er i den grad inde på befolkningens lystavle. Lad mig lige remse nogle tal op her, hvor I alle sammen har mere lyst til kaffe end mere tale.

Vi har en enorm synlighed. I 2018 steg vores presseomtale med hele 18 procent.

• Vi har et kæmpestort engagement på de sociale medier og især på vores Facebook-side.
• Vi ligger langt foran andre NGO’er, ja selv Venstre og Socialdemokratiet kan ikke hamle op med vores engagerede brugere.
• Vi har flere end 95.000 følgere på Facebook.
• Vi har flere end 16.000 på Instagram.
• Vi har over 84.000 abonnenter på DN Nyhedsbrev. Det er en stigning på omkring 30.000.

Se flere resultater fra 2018

Vores markante tilstedeværelse på de sociale medier giver ikke alene vores budskaber ekstra styrke.

Vi får også flere medlemmer.

Der er sket en vækst i antallet af medlemmer, der melder sig ind digitalt – det vil sige direkte via hjemmesiden. Der er også en stigning af antallet af medlemmer, der melder sig ind direkte i historier fra nyhedsbrevet.

Det er os – Danmarks Naturfredningsforening – danskerne søger hen til, når de ønsker at bakke op bag naturen. Det kan vi godt være stolte over.

Derfor må det også være et drømmejob, vi har slået op, og som vi netop i disse uger er ved at besætte.

Vi kan tillade os at stille høje krav til den nye direktør. I en tid, hvor den grønne bølge ruller ind over landet – ja over verden, så må det være et af Danmarks mest spændende job at være styrmand i Danmarks største grønne organisation.

Læs mere: Vi søger en administrerende direktør, der brænder for naturen

Vi går mod Folketingsvalg. Vor tids vigtigste valg. Et historisk valg. Hvor de politiske partier gøre Danmark grønt. De skal stoppe ødelæggelsen af vores natur og klima. Nu.

Jeg er ved at være nået til vejs ende. Men lad mig bare lige opsummere. Vi har en kæmpeopgave i at få skabt den grønne bevægelse, der udløser en ægte grøn omstilling.

Vi skal være kernen, platformen, centrum for bevægelsen. Det skal være os, folk automatisk søger til, når de vil gøre noget aktivt. Når de vil leve grønt, handle grønt og agere grønt. Når de vil have deres politikere til at træffe beslutninger, der gør morgendagen grønnere end gårsdagen.

En ægte omstilling kræver, at vi gør op med nyttesynet. At vi sætter os selv til side og lader naturen og klimaet få plads.

Jeg håber, vi får et mylder af citronsommerfugle at se – ikke alene på engen og ved skoven – men også på kommunekontorene og på Christiansborg - ja alle de steder, hvor vi DN’ere sammen kan trække Danmark i grønt.

For vores børn og børnebørns skyld – eller bare for naturens helt egen skyld.